Ved indbrud er det oftest letomsættelige værdier som pc’er og andet elektronisk isenkram, der står højt på tyvenes ønskeliste. Derfor er det vigtigt at sikre virksomhedens data, inden tyven måske løber med dem eller andre katastrofer rammer

Tyveri, brand og infektioner af netværket er nogle af de farer, der truer virksomheder af alle størrelser og deres vitale data. Mest udsat er selvfølgelig mindre virksomheder, der ofte ikke har de samme ressourcer til sikring af værdierne, som de større virksomheder oftest har.

Selv om alle virksomheder i dag ved, at det er vigtigt med backup af data, der er vitale for virksomheden, bliver det alligevel ikke altid gjort. Måske fordi den pågældende medarbejder er syg eller har ferie. Eller der bare ikke var tid lige netop den dag.

I andre tilfælde halter det også med backup, fordi det er for besværligt og omkostningstungt. Og netop omkostninger er jo noget, der fokuseres på i alle virksomheder. Ikke mindst med den økonomiske krise, der også kan ende med at ramme danske virksomheder hårdt.

Selv om der rent faktisk bliver taget backup regelmæssigt, så glemmer mange virksomheder desværre at opbevare sikkerhedskopierne forsvarligt. Nemlig aflåst, brandsikret og fysisk placeret et andet sted end selve virksomheden.

Læs resten af artiklen hos ITsvar.dk: http://www.itsvar.dk/jcs/news/6/4.aspx?id=9841&src=nyhed