Top 5: De vildeste datatab i 2009

Der findes mange måder at miste data på, men nogle er mere opsigtsvækkende end andre. Vi er klar med en top 5-liste over spektakulære datatab i 2009.

Der er ikke noget værre, end hvis harddisken beslutter sig for at begå selvmord og tager alle dine feriebilleder med sig i døden.

De digitale minder er forsvundet for altid, og du kommer pludselig i tanke om, hvorfor det er en god idé at tage backup af dine data.

Hvert år dør massevis af harddiske og hukommelseskort til ejernes store fortvivlelse. Nogle forsøger selv at redde data ved at bruge et gratis program som PC Inspector File Recovery, mens andre vælger at hyre eksperter til opgaven.

ibas.dk har adskillige års erfaring i at genoplive døde harddiske, og sammen med patienterne følger ofte helt utrolige historier om, hvordan det gik så galt. Derfor har firmaets Ontrack Data Recovery-eksperter sammensat en liste med de mest vanvittige historier bag datatab i 2009.

Se de top 5  vildeste datatab her: http://www.pcworld.dk/art/11327?a=recommend&i=11327

Nem og sikker backup på nettet

Ved indbrud er det oftest letomsættelige værdier som pc’er og andet elektronisk isenkram, der står højt på tyvenes ønskeliste. Derfor er det vigtigt at sikre virksomhedens data, inden tyven måske løber med dem eller andre katastrofer rammer

Tyveri, brand og infektioner af netværket er nogle af de farer, der truer virksomheder af alle størrelser og deres vitale data. Mest udsat er selvfølgelig mindre virksomheder, der ofte ikke har de samme ressourcer til sikring af værdierne, som de større virksomheder oftest har.

Selv om alle virksomheder i dag ved, at det er vigtigt med backup af data, der er vitale for virksomheden, bliver det alligevel ikke altid gjort. Måske fordi den pågældende medarbejder er syg eller har ferie. Eller der bare ikke var tid lige netop den dag.

I andre tilfælde halter det også med backup, fordi det er for besværligt og omkostningstungt. Og netop omkostninger er jo noget, der fokuseres på i alle virksomheder. Ikke mindst med den økonomiske krise, der også kan ende med at ramme danske virksomheder hårdt.

Selv om der rent faktisk bliver taget backup regelmæssigt, så glemmer mange virksomheder desværre at opbevare sikkerhedskopierne forsvarligt. Nemlig aflåst, brandsikret og fysisk placeret et andet sted end selve virksomheden.

Læs resten af artiklen hos ITsvar.dk: http://www.itsvar.dk/jcs/news/6/4.aspx?id=9841&src=nyhed

Backup på flere måder

Verbatim har lige sendt deres harddisk med indbygget backup på gaden. Det er der ikke så meget nyt i – det nye består i, at der faktisk er to forskellige former for indbygget backup

Verbatim Executive Portale Hard Drive 500GB

Den ligner de velkendte eksterne harddiske fra Verbatim, men den er nu alligevel ikke helt ens med dem. Ikke når vi kigge nærmere efter, hvad pokker den lille ting egentlig kan.

For det første har den en meget stor kapacitet, 500GB, indeholder dette lille stykke mekanik – uden kassen i øvrigt er vokset.

Dernæst er den født med tre programmer, der ligger på harddisken. Det ene er et stykke software der ifølge Verbatim, skulle øge hastigheden på harddisken markant. De to andre er begge backup-værktøjer, men på hver sin måde. Nero BackIUp 4 Essentials er det ene, VerbatimSync det andet.

En hurtigere harddisk lyder altid forjættende, hvorfor vi da også startede med at teste det lille USBTurboSpeed program der er med på harddisken. Men først skulle vi naturligvis have en reference. I dette tilfælde en mappe med 1,55GB data, filer af varierende størrelse og type. Dem kopierede vi så over til harddisken og tog tid på øvelsen.

Læs resten af artiklen hos Alt om Data: http://www.altomdata.dk/backup_paa_flere_maader

Sikker data på netbook’en

Acronis nye gendannelses- og backup-software er udviklet direkte til netbooks. I programmet finder man bl.a. disk-imaging, enkelt-kliks-beskyttelse samt avancerede planlægningsfunktioner.

Skærmstørrelsen og hardwarekonfigurationen er noget anderledes på de fleste netbooks end på andre computere. Det betyder dog ikke, at de ikke også fortjener ordentlig backup.

Det er softwareproducenten Acronis’ holdning. Derfor har de forsøgt at skabe et produkt, der retter sig direkte til behovene på de små computere.

Læs resten hos Alt om Data: http://www.altomdata.dk/sikker_data_paa_netbooken

Let datasynkronisering

Slut med kompliceret databackup. Allway Sync er let at bruge, fylder næsten intet, og er ganske gratis.

Du vil gerne tage backup, men ønsker ikke at have et stort backup-program kørende på din computer, som lægger beslag på alt for mange computerressourcer.

Fortvivl ikke – hjælpen er på vej. Allway Sync er en skøn lille utility, som næsten ingen ressourcer tager op. Samtidig har man en tendens til at glemme at programmet kører, når det først er sat op.

Programmet er som sådan ikke et backup-program, det er mere et synkronisringsprogram, der kan holde data opdateret mellem for eksempel to computere, en computer og en usb-nøgle eller lignende opdateret.

Installer og glem

Der er ikke mange programmer, hvor man kan glemme alt om dem, når de først er inde på computerens harddisk. Men det er faktisk tilfældet med Allway Sync.

Læs resten om Alway Sync hos Alt om Data: http://www.altomdata.dk/let_datasynkronisering

Overskuelig backup

Backup-programmer har en tendens til at være komplicerede at bruge, men det nye backup-program fra Nero er let og intuitivt at bruge, en dejlig overraskelse.

Backup er og bliver en af de ting, som der bare aldrig er nogen der får taget sig sammen til at gøre, i hvert fald ikke når vi snakker om hjemmecomputeren, ikke sandt?

Gennem de sidste par år er der dukket en række backup-programmer op, og med varierende held har de forsøgt at være brugervenlige. For nyligt er der dukket en ny spiller op på markedet for backup-programmer, Nero, der ellers bedst er kendt for deres multimedieprogrammer, som vi her i bladets spalter har kigget på flere gange.

Men Nero BackItUp and Burn er en ny type program fra Nero-folkene, og vi kunne ikke lade være med at kigge programmet efter i sømmene, for at se, hvordan det klarede sig i dette forvirrende marked. Desværre startede det hele ikke specielt godt for Nero BackItUp and Burn. For installationen tog næsten 40 minutter, og en stor del af tiden, sad vi og spekulerede på, om programmet måske var gået i stå.

Programmet krævede nemlig at Microsoft .NET var installeret på computeren, og da det ikke var tilfældet på vores testcomputer, skulle disse komponenter først downloades, og derefter installeres, og det var den del af installationen der tog broderparten af tiden. Ikke mindst fordi det kom til at betyde, at der skulle to genstarter til af systemet inden vi var helt færdige.

Læs resten hos Alt om Data: http://www.altomdata.dk/overskuelig_backup