For halvandet år siden valgte byggekæden Bauhaus at kaste sig over remote backup. Den beslutning har siden vist sig at rumme både fordele og ulemper.

Remote backup er en teknologi, der buldrer frem over it-verdenen med stormskridt, vurderer analysehuset IDC.

Og danske virksomheder er da heller ikke sene til at kaste sig ud i teknologien og prøve kræfter med at sende sine backup-data til selskaber, der har specialiseret sig i at håndtere storage og backup-data.

Nem og dyr løsning
Den tyske byggekæde Bauhaus’ danske afdeling kastede sig for halvandet år siden ud i at få alle sine data backet up hos dmsave i Århus, der med en markedsandel på omkring 45 procent er Danmarks største remote backup-udbyder.

Beslutningen om at sende data ud af eget hus skete, da Bauhaus stod og skulle opgradere sit gamle TSM-miljø (Tivoli Storage Manager fra IBM). I den forbindelse valgte selskabets tidligere it-chef remote backup som et alternativ til opgraderingen.

“Man kan godt sige, at det var den nemme løsning at vælge remote backup, fordi vi ikke længere selv skulle håndtere backup’en. Samtidig også en dyr løsning, fordi vi nok kunne have tjent omkostningerne til remote backup hjem på år eller halvandet år,” siger Bauhaus’ teknisk chef Klaus Hedegaard, der nu fungerer som konstitueret it-chef for byggekæden.

Når katastrofen rammer
Han forklarer dog, at en af de helt store fordele ved at have sin backup ude af huset er, at, data er sikret uanset, om virksomheden bliver ramt af en brand, et flystyrt eller en anden katastrofe.

“Tidligere havde vi båndkopier i den modsatte ende af vores bygning, og det ville jo ikke hjælpe meget, hvis hele bygningen brændte,” forklarer Klaus Hedegaard fra Bauhaus til Computerworld.

Bauhaus har halvandet års erfaring med backup-løsninger hos dmsave, hvor byggekæden betaler en månedlig leje for gigabyte-forbruget af sine omtrent 16,3 terabyte månedlige backup-datamængder.

Læs resten hos Computerworld: http://www.computerworld.dk/art/101282/?page=1