Sådan tager du nemt backup af alle dine e-mails

Har du også forskellige mail-konti? Kniber det med at få taget backup af dem alle? Se her, hvordan du enkelt kan tage backup på én gang.

Ideen med netbaserede tjenester eller cloud computing som Gmail er, at du ikke selv skal rode med servere, opgradering af server-software og -hardware samt bekymre dig om backup.

I februar oplevede flere tusinde brugere af Gmail dog, at deres emails var forsvundet.

Efter nogle dage fik Google genskabt de pågældende mails, men hændelsen har givet anledning til, at folk nu overvejer, om de ikke lige skal tage en kopi af de vigtigste mails.

Business Center har tidligere beskrevet, hvordan du kan tage backup af dine netbaserede mails hos Gmail.

Vi ser her nærmere på, hvordan du kan tage backup af ikke kun Gmail, men af de forskellige mail-konti du anvender, så du er sikret imod, at du pludselig en dag oplever, at alle dine onlinebaserede mails er væk.

Backup af dine emails
Det gratis program kaldet Mailstore Home er et Windows-baseret program, der kan tage backup af både webbaseret mail og desktop-baseret mail.

Du kan bruge det til at arkivere mails fra Gmail, Yahoo, mailbokse som anvender POP3 eller IMAP, Microsoft Outlook, Microsoft Exchange og Mozilla Thunderbird og Seamonkey.

Mailstore Home fungerer med Windows 2000, Windows XP, Windows Vista, Windows 7 samt Windows Server 2003 og 2007.

Bemærk at der ved installation af Mailstore Home på Windows XP kræves, at der installeres .Net Framework 2.0, hvis du ikke allerede har installeret det.

Når du har installeret MailStore Home, kan du begynde at sætte backup op for dine forskellige mail. Start MailStore Home og vælg Archive e-mail.

Hvis du eksempelvis vil sørge for backup af en Hotmail, kan du vælge POP3 Mailbox og indtaste din Hotmail-mailadresse, ‘Host’ (pop3.live.com) samt dit password. Vælg ‘Access via’ til at være POP 3-SSL ved hjælp af drop-down menuen.

Læs resten af historien hos Computerworld: http://www.computerworld.dk/art/115527?a=recommend&i=115527

Tør du lægge din backup ud til forsikringsselskabet

Forsikringskoncernen Tryg forsøger sig fra i dag med en backup-løsning, der skal sælges til mindre virksomheder. Selskabet lover blandt andet, at kunden altid kan hente sine data.

Det danske forsikringsselskab Tryg med 279 år på bagen bliver i dag et af verdens første forsikringsselskaber, der går ud til sine erhvervskunder og tilbyder backup-løsninger af virksomhedernes data.

Det sker igennem et samarbejde med den danske backup-virksomhed Keepit, der står for løsningens backend med cloud-hosting, og som Tryg i forvejen har et backup-samarbejde med på privatkundesiden.

Helt konkret lancerer Tryg i dag produktet Tryg Backup, som er en ny komponent i selskabets omkring 10 år gamle softwareforsikring, der indtil videre kun har dækket brand, tyveri og vandskader

“Op mod 4.000 af vores erhvervskunder mister hvert år data som følge af manglende eller ukorrekt backup, og derfor ser vi selvfølgelig et marked for backup-løsninger,” forklarer Trygs direktør Alice Meulengracht til Computerworld.

Læs resten af historien hos Computerworld: http://www.computerworld.dk/art/112068?a=recommend&i=112068

Har Matas afløseren til remote backup på vej?

Matas barsler med at skrotte sine remote backup-løsninger til fordel for intern disk-backup, hvor selskabet sparer tid, penge og imødegår katastrofe-scenarierne.

Skønhedseksperterne fra Matas hoppede allerede for fem år siden ud i remote backup-løsninger, mens den nu fremadstormende teknologi endnu var i sin vorden.

Men efter et halvt årti med at sende backup-data til en ekstern udbyder, er Matas’ it-chef, Thomas Grane, ved at gøre klar til selv at stå for sin egen remote backup-løsning – også selv om gigabytepriserne hos de eksterne udbydere er raslet ned i takt med, at udbuddet er steget.

“Priserne ligger stadig relativt højt, men det er mest på grund af tekniske årsager, vi kigger mod en intern løsning,” siger Thomas Grane.

“Vi oplever alt for lange restore-tider på eksempelvis produktionsdatabaser, hvilket skaber driftsforsinkelser på flere timer i vores ende. Selv med en 100 megabit-forbindelse går det ganske enkelt for langsomt,” begrunder Thomas Grane et kommende skifte fra eksterne remote backup til selv at tage backup-data i egen hånd.

Matas sender data til sig selv
Hvordan vil Matas så gribe backup-sagerne an?

“Det alternativ, som vi er ved at gå over til, er lokal disk-backup. Det svarer i virkeligheden til at tage remote backup’ens teknologier og proppe dem ind i ens eget serverrum,” forklarer Thomas Grane.

Matas’ it-chef fortæller, at Matas tager sine backup på det lokale disksystem, som giver en “ekstrem lav backup-tid og ekstrem lav restore-tid”.

“For stadig at have disaster-løsningen, som ofte er det, man går efter, så replikerer vi vores data ud til et disk-system, der står ude i byen. Det kunne være hos en serverhosting-udbyder eller bare i et co-locationcenter med vores egen hardware,” forklarer Thomas Grane.

Læs resten af historien hos Computerworld: http://www.computerworld.dk/art/101297?page=1

Bauhaus bygger it-infrastruktur på remote backup

For halvandet år siden valgte byggekæden Bauhaus at kaste sig over remote backup. Den beslutning har siden vist sig at rumme både fordele og ulemper.

Remote backup er en teknologi, der buldrer frem over it-verdenen med stormskridt, vurderer analysehuset IDC.

Og danske virksomheder er da heller ikke sene til at kaste sig ud i teknologien og prøve kræfter med at sende sine backup-data til selskaber, der har specialiseret sig i at håndtere storage og backup-data.

Nem og dyr løsning
Den tyske byggekæde Bauhaus’ danske afdeling kastede sig for halvandet år siden ud i at få alle sine data backet up hos dmsave i Århus, der med en markedsandel på omkring 45 procent er Danmarks største remote backup-udbyder.

Beslutningen om at sende data ud af eget hus skete, da Bauhaus stod og skulle opgradere sit gamle TSM-miljø (Tivoli Storage Manager fra IBM). I den forbindelse valgte selskabets tidligere it-chef remote backup som et alternativ til opgraderingen.

“Man kan godt sige, at det var den nemme løsning at vælge remote backup, fordi vi ikke længere selv skulle håndtere backup’en. Samtidig også en dyr løsning, fordi vi nok kunne have tjent omkostningerne til remote backup hjem på år eller halvandet år,” siger Bauhaus’ teknisk chef Klaus Hedegaard, der nu fungerer som konstitueret it-chef for byggekæden.

Når katastrofen rammer
Han forklarer dog, at en af de helt store fordele ved at have sin backup ude af huset er, at, data er sikret uanset, om virksomheden bliver ramt af en brand, et flystyrt eller en anden katastrofe.

“Tidligere havde vi båndkopier i den modsatte ende af vores bygning, og det ville jo ikke hjælpe meget, hvis hele bygningen brændte,” forklarer Klaus Hedegaard fra Bauhaus til Computerworld.

Bauhaus har halvandet års erfaring med backup-løsninger hos dmsave, hvor byggekæden betaler en månedlig leje for gigabyte-forbruget af sine omtrent 16,3 terabyte månedlige backup-datamængder.

Læs resten hos Computerworld: http://www.computerworld.dk/art/101282/?page=1

Dansk backup-firma skal bæres frem af IBM

Et lille dansk online-backup-firma har set sit snit til at vokse ud over landets grænser. Et solidt partnerskab med IBM skal være rambukken ind i de udenlandske datacentre, siger direktør Peter M. Nielsen.

Det lille jyske online-backup-firma Front-safe med ni medarbejderne vil ud og slås mod gigant-virksomheder som Amazon i internationale data-skyer i de kommende dage, uger og måneder.

Den globale offensiv fra den danske miniput skyldes, at online-storage og -backup-markedet er i vild vækst.

Nye tal fra analysehuset IDC viser da også, at online-backup-markedet i de kommende fire år vil vokse til over det tredobbelte fra 4,2 milliarder kroner til 14,5 milliarder kroner i 2014.

Målet er en tidobling
Den bid af kagen vil Front-safe have en del af, hvor selskabet udover sin egenudviklet softwareplatform har et hemmeligt våben i vækstambitionerne på den internationale online-backup-scene, der hedder International Business Machines – nok bedre kendt som it-giganten IBM.

For Front-safe satser nemlig i høj grad på at få solgt sin software ved hjælp af partneren IBM, der med sin i Tivoli Storage Manager (TSM) står for backenden i Front-safes remote-backup-teknologi.

På nuværende tidspunkt har Front-safe solgt sin software til omkring 5.000 servere i Danmark ,og Front-safe oplever en daglig vækst på syv nye servere om dagen, som sender backupdata til Front-safes datacenter i Viby.

Det tal skal gerne vokse til 50.000 på verdensplan inden for ganske kort tid.

“Vores målsætning er klar. Og vi når den også,” lyder det fra direktør Peter M. Nielsen fra Front-safe, der er et datterselskab i it-koncernen JS Holding, der i alt tæller 90 medarbejdere.

Læs resten af historien hos Computerworld: http://www.computerworld.dk/art/101177

Online-backup marcherer frem med syvmileskridt

Online-backup marcherer frem med syvmileskridt

Storage og backup på nettet er begyndt at blive en rigtig god forretning. Vækstraterne er enorme. Se her, hvorfor det går så godt.

Storage as a service og backup as a service.

Det klinger måske ikke helt dansk, men det lyder nu alligevel som en god forretning.

For omsætningen på online-storage og -backup er vej op gennem loftet i takt med, at det nydanske it-begreb cloud computing vinder mere og mere fodfæste i virksomhederne.

I 2009 kunne online-storage-firmaerne notere en forretning på verdensplan på 15,7 milliarder kroner ifølge analysehuset IDC.

I år forventer analytikerne forretningen vil skyde op på 22,1 milliarder kroner – og i 2014 vil omsætningen være helt oppe på 70 milliarder kroner.

For online-backup lyder væksten på verdensplan fra godt fire milliarder kroner i 2009 til 14,5 milliarder i 2014.

Læs resten af historien hos Computerworld: http://www.computerworld.dk/art/101168?cid=4&q=backup&sm=search&a=cid&i=4&o=3&pos=4

Online backup? Det er en god ide

Online backup? Det er en god ide

ApotekerforeningenDet giver mening at gemme dine data online, men det er vigtigt at se sig for, inden der vælges udbyder af onlinebackup.

Da Apotekerforeningens fredede ejendom i København brændte i begyndelsen af maj, var det en katastrofe.

Det blev dog ikke en katastrofe for it-chefen.
Selvom pc’er gik op i røg og flammer, var det muligt at genskabe data, da Apotekerforeningen i lang tid havde anvendt remote backup.

Brand og indbrud umuliggør backup
Hvis hardisken i pc’er eller server af den ene eller anden årsag står af i små virksomheder, vil det også opleves som en katastrofe, såfremt der ikke er backup og dermed mulighed for at genskabe data.

Har man etableret backup, så er det vigtigt, at backup-diske ikke befinder sig i samme bygning som pc’er og server.
Hvis backup er placeret i samme bygning som pc’er og server, kan brand såvel som indbrud betyde, at man mister backup-diske og dermed muligheden for at genskabe data.

Den slags taler for, at man anvender en af de utallige online backup-muligheder, der findes på nettet.
Så slipper man også for selv at holde styr på forskellige versioner af backup.

Der er dog nogle vigtige ting, der skal undersøges, inden man vælger en udbyder af online backup.

Læs resten af historien hos PcWorld: http://bc.pcworld.dk/art/100779

It-chefen reddede alt, da virksomheden gik op i røg

Forberedelse er alt, når ens virksomhed pludselig brænder. Det oplevede Apotekerforeningens CIO, Niels Braae på nærmeste hold, da en brand ødelagde hans arbejdsplads.

Hvor klar er man egentlig, hvis ens virksomhed står i flammer?

It-chef Niels Braae oplevede i begyndelsen af maj brandens kaos, da Dehns Palæ i den fredede ejendom i Bredgade i København, pludselig stod i lys lue. Her holdt Apotekerforeningens 70 ansatte til, men bygningen er nu helt og aldeles ødelagt af branden.

At det for Niels Braaes vedkommende ikke udviklede sig til et mareridt, hvor han skulle løbe rundt med en pulverslukker i den ene hånd og redde serverne med den anden, skyldes, at han var særdeles godt forberedt.

Han har nemlig for længst lavet sin egen lille version af cloud computing.

“Jeg havde naturligvis ikke forudset, at det hele ville brænde af. Men jeg har heldigvis foretaget nogle gode valg gennem tiden og flyttet hele serverplatformen til separate lokationer, lidt væk fra resten af huset, i en tilstødende bygning, som ikke blev berørt af flammerne. En lille lokal sky.”

Niels Braae indførte remote backup for fem år siden, og selvom alle Apotekerforeningens produktionsdata ligger på samme adresse, er der back up ud af huset til to andre steder.

“Dermed kan vi genskabe det hele fra et hvilket som helst sted, bare vi har noget at køre tingene på.”

Ingen rysten på hænderne
Så alt imens flammerne åd foreningens 15 tons store papirarkiv, og brandslukningens kaskader af vand ødelagde resten, rystede Niels Braa ikke på hænderne over frygten for at miste data. De var sikret.

Den sikkerhed skyldes ikke mindst, at hele it-setup er virtualiseret.

“En virtuel maskine er jo ligeglad med, hvilken hardware, den bliver lagt på. Så skal man ikke til at skaffe præcis de samme servere igen, men bare en eller anden server, etablere et ESX-miljø, og så rulle de virtuelle servere tilbage på den. Vi havde simpelthen bare et effektivt katastrofeberedskab, der dog heldigvis ikke blev testet for alvor,” siger Niels Braae.

Der blev reddet meget lidt fungerende it-isenkram ud af det brændende hus. Mange af Apotekerforeningens 70 ansatte har bærbare pc’er, De er nu i stand til at arbejde hjemmefra, indtil der bliver fundet en ny adresse i København.

Årsagen til branden skyldes formentlig en el-fejl i ventilationen i et trappetårn i bygningen, men det er hverken be- eller afkræftet af nogen myndighed.

Læs resten af historien hos Computerworld: http://www.computerworld.dk/art/56374/it-chefen-reddede-alt-da-virksomheden-gik-op-i-roeg?a=related&i=101282&bottom

It-chef efter brand i København: Godt vi fik remote backup

En voldsom ildebrand i Apotekerforeningens bygning har raseret flere etager. Men udover nogle nedbrændte desktop-computere kan it-chefen tage situationen roligt på grund af fuld backup-løsning, fortæller han.

Ilden har ødelagt alt på de øverste etager i Dehns Palæ i København, hvor Dansk Apotekerforening holder til. Et potentielt mareridt for en it-ansvarlig, men ikke noget voldsomt problem for Niels Braae, Apotekerforeningens it-chef.

»Vi har fuld backup at det hele på en ekstern lokation, så vi mister ikke et eneste vigtigt bogstav. Og serverrummet står ikke i den del af bygningen, der brænder, så der er ikke noget centralt, der er ramt,« fortæller han via mobiltelefon tirsdag middag, mens brandvæsenet stadig kæmper for at få kontrol over ilden.

Så snart ilden er slukket, er der ikke noget større problem i at komme i gang igen, vurderer han.

Læs resten af historien hos Version2: http://www.version2.dk/artikel/14746-it-chef-efter-brand-i-koebenhavn-godt-vi-fik-remote-backup

Forbrugerstyrelsen kårer Danmarks bedste online backupløsning

Efterhånden har langt de fleste husstande en bredbåndsforbindelse og dermed også muligheden for at tage backup af sine data via nettet. Hos Forbrugerstyrelsen har de været i gang med at kigge på det danske marked for online backup-løsninger.

Det er blevet til en test af 25 forskellige danske produkter, hvor det kan konstateres, at der er stor forskel på de enkelte udbydere, både hvad angår pris og kvalitet. Resultatet af undersøgelsen er blevet til en top 25-liste, du finder ved at følge linket til kilden (tryk på overskriften).

På førstepladsen finder man BackupBank ApS, der holder til i den danske nationalbanks tidligere bankhvælving i Kolding. De indtager toppositionen med en samlet score på 83,3 % på baggrund af stor brugervenlighed, høj sikkerhed og god funktionalitet.

På de efterfølgende pladser følger Saveme A/S og Nordic Backup A/S.

Yderligere informationer om testen kan læses her.

Kilde: http://newz.dk/forbrugerstyrelsen-kaarer-danmarks-bedste-online-backuploesning#new